Der kan optræde en række gener fra blæren i forbindelse med overgangsalderen.
I dette indlæg fortæller jeg dig lidt om, hvilke problemer der kan opstå med din blære og din vandladning i overgangsalderen – og hvad du kan gøre ved dem.
Sådan viser overgangsalderen sig i blæren
Før overgangsalderen fungerer blæren på den måde, at når den fyldes, og blæreslimhinden bliver strakt og dermed tyndere, så sendes der signaler fra blæren til hjernen om, at blæren fyldes.
På et tidspunkt er signalerne så kraftige, at du føler tissetrang.
Men når østrogenstimulationen af blæreslimhinden daler i overgangsalderen, ja så bliver blæreslimhinden af denne grund tynd, og så når du tidligere den ”tissetrangstyndhed”, hvor du føler tissetrang, selv om blæren ikke er særlig fuld.
Hyppige vandladninger
I begyndelsen af overgangsalderen vil du muligvis opleve, at du skal ud at tisse flere gange i løbet af dagen, men meget sjældent eller aldrig om natten.
Det betyder bare, at signalet fra blæren endnu ikke er kraftigt nok til at vække dig om natten.
Dette mønster vil også vise sig på et såkaldt væske-vandladningsskema, hvor du i tre døgn har registreret, hvor meget du drikker, og hvor meget du tisser.
Her vil du se, at du i løbet af dagen er ude at tisse mindre portioner på 100-200 ml, mens din første vandladning lige efter, at du er stået op, sagtens kan vise 500-600 ml, som udtryk for, at din blære kan rumme en normal mængde.
Hos for mange kvinder tolkes hyppig vandladningstrang som udtryk for dårlig blæretømning, men langt de fleste kvinder, jeg ser, tømmer deres blære fint.
Som jeg fortæller mere om i artiklen om de gode og de dårlige bakterier i skeden, betyder dit faldende østrogen, at bakteriesammensætningen i skeden og omkring urinrørsåbningen forandres til det dårligere. Derved nedsættes modstandskraften mod bakterier fra for eksempel endetarmen, og det bliver lettere for dem at smutte op i blæren og give anledning til irritation af blæreslimhinden og dermed forværre tissetrangen.
Nattetisseri
Du er måske ude at tisse 3-4 gange i løbet af natten, selv om du ikke har drukket noget særligt om aftenen.
Dette irriterende fænomen kan have en række forklaringer.
For det første kan det være en videreudvikling af den tidlige alarmering, som jeg lige har beskrevet. Altså hvor signalet fra blæren er kraftigt nok til at vække dig om natten.
Hvis du er begyndt at sove dårligere, det vil sige lettere, ja så skal der også mindre til, at du vågner.
Dårlig søvn med flere opvågninger om natten fører ofte til den konklusion, at ”så kan jeg lige så godt gå ud at tisse”.
Sover du kun overfladisk og/eller afbrudt, skal der heller ikke så meget til at vække dig, hvor du så måske synes, at du har en let tissetrang og derfor konkluderer, at det er tissetrangen, som har vækket dig. Men når vi går mere i dybden, viser det sig faktisk, at det er din mands snorken eller hunden, der går ude på gangen, som har vækket dig fra din overfladiske søvn.
Endelig kan nattetisseriet jo skyldes, at du drikker alt for meget om aftenen; her skal du huske på, at ”hvad du drikker efter kl. 18, det skal ud om natten”.
Utilstrækkelig blæretømning
Utilstrækkelig blæretømning kan give anledning til hyppige vandladninger.
Har du gennem årene udviklet såkaldt selskabsblære, hvor du har lært dig at negligere tissetrangssignalerne – enten som en dårlig vane eller fordi du har haft et arbejde som for eksempel sygeplejerske eller vuggestuepædagog, hvor det kan være svært at komme ud at tisse, når du skal – ja så kan du have vænnet blæren til at være udspilet. Det påvirker over tid dens evne til at trække sig sammen og dermed at blive tømt helt, sådan at der altid står en del urin i blæren, selv om du lige har været ude at tisse.
Jeg kalder det, at du kun ”tisser toppen af”, således at der fortsat er 200-400 ml i blæren, når du har været ude at tisse.
Så varer det ikke længe, før din blære igen er fyldt til et niveau, der udløser tissetrang, hvorefter du går ud og ”tisser toppen af” osv.
Hvor godt du tømmer blæren, finder vi ud af ved en ultralydsscanning af din blære lige efter, at du har været ude at tisse, hvor jeg så kan måle, hvor meget urin der er tilbage. Op til 100 ml er helt normalt.
Løsningen på dette problem er ikke blæredæmpende medicin – blæren har jo ”ret” i, at den trænger til tømning – men derimod at du træner dig op til at få tømt blæren ordentligt.
Behandling
Behandlingen af disse vandladningsgener er i hovedtræk:
- Hensigtsmæssige drikke- og tissevaner
- Tilbud om østrogen i skeden
- Bedring af søvndybde
- Sikring af tilstrækkelig tømning af blæren
Optimering af sidstnævnte sker ved, at du praktiserer ”tregangstisning”, altså hvor du tisser af tre omgange.
Eksempel: om morgenen går du ud og tisser. Derefter går du i bad – hvorefter du sætter dig ned og tisser igen. Så rejser du dig og børster tænder, sætter hår og lægger mascara – og så sætter du dig igen og tisser.
Stillingsskiftet – ned at sidde, op at stå, ned at sidde – er vigtigt.
Lige sådan inden sengetid: ud at tisse, børste tænder og fjerne mascara, gentage vandladningen. Således at du går i seng med blæren så tom som muligt.
Du har måske oplevet, hvorledes du 10 min efter, at du har været ude at tisse, kan gå ud igen og tisse en portion til. Det er blæren, der praktiserer ”togangstisning”.
Fagligt gennemgået af Henrik Skensved · Senest gennemgået d. 30. juli 2026
