Viden om overgangsalder

Du kan enten vælge at ringe til min søde sekretær Diana og bestille en tid. Hun kan nås mandag, tirsdag og torsdag mellem klokken 8.30 og 12.00.

Men du kan også selv booke en tid via XXXXXXXXXX, som er tilgængelig 24/7.

Konsultationen begynder faktisk, før du kommer her. Nemlig med at du udfylder et spørgeskema, vi sender til dig, og så returnerer det til mig.

På den måde har jeg mulighed for at forberede mig til dit besøg og muligvis allerede sætte dig i gang med behandling, før du kommer.

Selve konsultationen består af samtale samt en gynækologisk undersøgelse, hvor jeg også scanner din livmoder (hvis du ikke har fået den fjernet) og dine æggestokke.

Nej. Da du er privatpatient kræves ikke nogen henvisning.

Nej, du betaler selv for konsultationen. Sygeforsikringen Danmark giver tilskud, ligesom også nogle sundhedsforsikringer dækker Dine udgifter.

Du skal også være opmærksom på, at du selv skal betale for blodprøver, hvor du betaler det samme beløb, som laboratoriet opkræver mig.

Undersøgelser og behandlinger, som ikke handler om overgangsalder, kan du få udført her i klinikken med en henvisning fra din egen læge.

Ja, hvis du ønsker, at din egen læge følger med i dine behandlinger her, sender jeg gerne et lægebrev til ham/hende.

For at vi er sikre på, at du får tid, når det passer dig, skal du selv sørge for at bestille tid til aftalte kontroller.

Her kan mange forhold spille ind – f.eks. kropsbygning og rygning – men ja, ellers er der en tendens til, at du går i overgangsalderen på samme tidspunkt som din mor.

I Danmark er den gennemsnitlige alder for starten på perimenopause 47 år og for sidste menstruation knap 52 år. Nogle menstruerer helt naturligt frem til 55-56 års alderen.

Hvis du er holdt op med at bløde mellem 40 og 45 år, siger man, at du er gået tidligt i overgangsalderen. Er du ophørt endnu tidligere, altså før 40, taler man om en sygeligt tidlig overgangsalder, da den kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis du ikke tilbydes hjælp.

Nej, det gør du ikke. Der er ingen sammenhæng mellem tidlig menstruationsstart og tidlig overgangsalder. Tidlig overgangsalder kan skyldes flere faktorer, blandt andet, at du er født med færre æg. Ikke, at du er begyndt at bruge af dem tidligt.

Menopausen er et tidspunkt, en dato, nemlig dér, hvor du ikke har haft blødning i et år. Årene op til menopausen kaldes perimenopausen (peri- betyder ’i nærheden af’). Mens årene efter menopausen kaldes postmenopause (post betyder ’efter’).

Det er perioden - overgangen - fra dén tilstand, hvor din hormonproduktion er normal og regelmæssig til en nye tilstand, hvor dine æggestokkes produktion af hormonerne østrogen, progesteron og testosteron igen er stabil - men på et meget lavere niveau.

Ja, det er der i høj grad.

I perimenopausen farer hormonerne op og ned, her er det udsving i hormonniveau og ikke mangel på hormon, som kan give gener som uregelmæssige/langvarige menstruationer, hjernetåge, hedeture, dårlig søvn, depression/angst samt forværring af migræne og ADHD.

Generne i postmenopausen skyldes, at hormonerne mangler: tørre slimhinder/smerter ved samleje, nedsat lyst, vandladningsproblemer/inkontinens, påvirket søvnkvalitet, men også de ’tavse’ – dem, du ikke lægger mærke til – knogleskørhed og problemer fra hjerte og kar.

Ja, det kan du. Du har en lille øget risiko på grund af din mors brystkræft. Men den risiko øges ikke ved at du benytter østrogen og progesteron.

Ja, det kan du. Nye undersøgelser viser, at selv om du også selv er bærer af BRCA-genet, øger du ikke din risiko ved at benytte den rigtige form for hormonbehandling under regelmæssig kontrol.

Ja, det gør den.

De kvinder, som deltog i dé undersøgelser i 2001 – 2002, som viste øget risiko for brystkræft, fik østrogen sammen med et kunstigt progesteron (Provera).

Det, vi kan sige i dag, er, at nye undersøgelser peger på, at risikoen for brystkræft med nye behandlinger er mindre end man fandt i de gamle undersøgelser.

I dette skema kan du se, hvor mange flere tilfælde af brystkræft, som vil opstå hos 50-årige kvinder, som enten ikke tager hormoner eller har anvendt i 5 år.

Har du fået fjernet din livmoder og har du ikke (haft) endometriose, vil du kunne nøjes med østrogen uden progesteron, og så er din risiko for brystkræft ikke øget.

Der skal tit en højere mængde østrogen ind i kroppen for også at sikre behandling af slimhinderne i skede og blære. Jeg vil anbefale dig, at du supplerer din spray med stikpiller.

Når dit østrogen falder og bliver lavt, bliver slimhinderne i urinrøret og blæren tyndere og mindre modstandsdygtige, sådan at det bliver lettere for bakterierne at smutte op gennem dit urinrøret og nemmere for dem at sætte sig fast i blæreslimhinden og give betændelse.

Løsningen på dit problem er østrogen i skeden.

Når blæren ikke stimuleres af østrogen som før overgangsalderen, mister den noget af sin spændstighed, der udvider sig ikke så nemt. Så du når hurtigere det punkt, hvor blæren melder, at den er fuld og du skal tisse. Også her er løsningen østrogen i skeden – som også påvirker blæren, som ligger lige op ad skeden.

Mit valg af hormonbehandling til dig tager naturligvis udgangspunkt i den, du er og de gener, der dominerer hos dig.

Det udelukker jo ikke, at der kan være behov for senere at justere behandlingen afhængigt af, hvilken effekt den viser sig at have på dig.

I begyndelsen skal din krop omstille sig fra en periode uden østrogen til en, hvor du får. Her kan du opleve let kvalme, brystspændinger og hovedpine, hvilket både kan skyldes østrogen og progesteron.

Østrogen øger blodtilførslen til underlivet, som du kan opleve som uro af samme slags som op til en menstruation.

Disse ’indkøringsgener’ skal forsvinde i løbet af den første måned.

Bliver de ved, må vi rette på din hormonbehandling.

Det kommer an på, hvad dine gener er.

Natlige hedeture og dårlig søvn bedres ofte i løbet af en uges hormonbehandling.

Har du ledgener, kan det godt tage 1-2 måneder at komme af med dem – de kræver også ofte en højere østrogendosis - men du skal i denne periode hele tiden mærke bedring.

Behandling af psykiske gener og førstegangsdepressioner kræver også en højere østrogendosis og begynder som regel at lette efter 1 – 1½ måned.

Med testosteronbehandling af nedsat lyst kan virkningen godt lade vente på sig i 2-3 måneder – så den virker ikke som Viagra.

Det er der ikke enighed om. I England fraråder man disse kvartalsblødninger, da man mener, at undersøgelser viser, at den indebærer for stor risiko for celleforandringer oppe i livmoderhulen. I Danmark er der nogle læger, som anbefaler den, men hverken Sundhedsstyrelsen eller Lægeforeningen har godkendt den.

Hvis du kan nøjes med at bløde hver 3die måned, kan Du efter min opfattelse lige så godt fortsætte med den blødningsfri behandling med naturligt progesteron.

Nej, det skal Du ikke.

Det anses for uproblematisk at bløde uregelmæssigt de første 4-6 måneder, efter du er begyndt på hormonbehandling. Og i 3 måneder, efter du har ændret dosis. Det er slimhinden i Din livmoder, som lige skal indstille sig på hormonbehandlingen.

Dette forudsætter naturligvis, at der er den rette balance mellem den dosis østrogen og den dosis progesteron, du får. Får du for lidt af det ene eller for meget af det andet, kan du bløde af den årsag.

Nej, det skal du ikke.

Hormonspiralen beskytter din livmoderslimhinde i 5 år under din østrogenbehandling (og 8 år mod graviditet), så den virker, som den skal.

Blødningerne skyldes sandsynligvis, at din østrogendosis er for lav. Men det finder vi ud af ved en ultralydsscanning af din livmoder.

Nej, Du skal ikke holde op – men have ændret din behandling.

Man anbefaler, at kvinder overgår til blødningsfri behandling med naturligt progesteron, når risikoen for blødninger er ophørt, sædvanligvis i 52-54 års alderen.

Dette skyldes dels, at der er færre bivirkninger forbundet med naturligt progesteron, men også fordi behandlingen, hvor du bløder en gang om måneden, giver en dårlig beskyttelse af livmoderslimhinden.

Nej, det kan man ikke sige. Naturligt progesteron har flere gode egenskaber, men det beskytter ikke mod graviditet og det er for svagt til at regulere uregelmæssige menstruationer i perimenopausen.

Naturligt progesteron giver oftere væske i kroppen/fingre og brystspændinger end et moderne kunstigt progesteron. Og så indebærer naturligt progesteron risiko for påvirkning af humøret, ligesom de kunstige.

Søvnighed er også en kendt bivirkning ved naturligt progesteron – en bivirkning, som man udnytter hos kvinder, hvis søvn er dårlig i overgangsalderen.

Nej, det er det ikke.

Provera (medroxyprogesteronacetat (MPA)), som er et 70 år gammelt hormon, har bivirkninger – humørpåvirkninger, væskeophobning, vægtøgning, blodpropsrisiko – som naturligt progesteron og moderne kunstige progesteroner ikke har.

Enkelte læger ordinerer Provera, som kun skal tages hver tredje måned. Denne måde fraråder det engelske videnskabelige selskab, da undersøgelser har vist, at denne type behandling ikke altid er tilstrækkelig til at holde livmoderslimhinden fuldt undertrykt.

Nej, det fraråder man, da undersøgelser har vist, at du ikke optager tilstrækkeligt med progesteron gennem huden til at din livmoderslimhinde er beskyttet.

Du kan godt bruge progesterongel sammen med minipille eller hormonspiral, hvis du synes, at gelen har en god effekt på din søvn.

Nej, hvis du har bivirkninger selv fra den mindste dosis Utrogestan på tom mave, eller får du en høj østrogendosis, så kan du forsøge anvende progesteron i skeden eller endetarmen. På den måde reducerer du risikoen for tungt hoved (”tømmermænd”) morgenen efter, at du har taget progesteron.

Ja – måske.

Som overvægtig danner du selv mere østrogen, så din slimhinde i livmoderhulen stimuleres på den måde både af dit eget østrogen og det, du får gennem huden. I den situation er det jo ekstra vigtigt, at du får tilstrækkeligt med progesteron til, at slimhinden bliver ordentligt beskyttet.

Wegovy forsinker tømningen af mavesækken og dermed også progesterons ankomst til og optagelse i tarmen. Dette kan betyde en for utilstrækkelig beskyttelse af livmoderslimhinden.

Så benytter du Wegovy eller Ozempic kan du enten tage Utrogestan sammen med ost eller nødder. Eller du kan vælge at få progesteron i skeden eller endetarmen.

Nej, det er faktisk kun en lille del af de 5-8 kg, den gennemsnitlige kvinde tager på i løbet af overgangsalderen, som skyldes hormonændringer. De væsentligste årsager er aldersbetingede ændringer i appetit og stofskifte, ændrede spise- og motionsvaner og den slags.

Er den så heller ikke skyld i ’pølsen på maven’?

Jo, den ændrede fedtfordeling fra den feminine til den mere maskuline, hvor der sætter sig mere fedt på maven og omkring organerne, og som begynder i slutningen af 40erne, skyldes først svingende og så faldende østrogen og en samtidig stigning i det aktive testosteron.

Forsvinder fedtet på maven, hvis jeg får østrogen-behandling i overgangsalderen?

Når først ’pølsen’ er der, kan hormonbehandling med østrogen og progesteron ikke få den væk igen.

Ja, det kan den. Men Wegovy flytter ikke fedtet tilbage på hofterne. Og da 30% af vægttabet på Wegovy skyldes tab af muskler, taber du dig også på lår og lægge. Så du får ikke din kvindelige figur tilbage. Og fedtet vender ofte tilbage, når du holder op med Wegovy.

Hvad kan jeg så gøre for at undgå ’pølsen på maven’ og beholde mine kvindelige former?

I den situation skal du overveje at begynde din hormonbehandling tidligt, altså inden omplacering af fedtvæv sker. Det vil for de fleste sige i 47-årsalderen.

Ja, det kan man godt; det er ’kun’ tre ud af fire (75%), som oplever hedeture i overgangsalderen.

Hos langt de fleste kvinder er hedeture helt uproblematiske – selv om de kan være meget generende.

Men kvinder, som begynder at have hedeture allerede fra 45-års alderen, hvis hedeture er kraftige, og som også sover dårligt, har vist sig at have en øget risiko for hjerte-karsygdomme senere i livet. Så de skal holdes særligt øje med.

Progesteron-kapsler (Utrogestan) alene har vist sig at kunne behandle hedeture hos kvinder, som lige er kommet over på den anden side af menopausen, altså et års tid efter den sidste menstruationsblødning.